Tiden flyver når man hygger sig, og det har vi gjort på trods af nogle forventelige småproblemer, som jeg vender tilbage til. Men vi har desværre ikke kunnet finde den store tid til at opdatere bloggen før nu. Jeg skriver dette siddende på en spisebordsstol, mens jeg putter Julie. Jeg har formentlig god tid til at formulere mit indlæg, men det vender jeg tilbage til i forbindelse med ovenstående.
Først vil jeg lige følge op på et par af de problemer, som blev nævnt i forrige indlæg på bloggen. Der er jo sket meget siden. For det første så kom der fint styr på den infektion, som Alexander havde i kroppen. Antibiotikaen virkede uden anmærkninger.
Hullet i lungen har vi ikke hørt mere til, men vi kan da tydeligt se at han trækker vejret meget mere roligt nu end de første dage. Fantastisk at kroppen på den måde formår at reparere sig selv.
Allerede om mandagen, altså dagen efter forrige indlæg, blev Alexander taget ud af kuvøsen og over i en vugge. Dette var endnu én af mange små opture, som vi fik undervejs i opholdet på neonatalafdelingen. Det virker noget mindre dramatisk med en vugge i stedet for den sterile og indelukkede kuvøse. Sonden var dog i perioder røget tilbage i Alexanders hals, da nogle af lægerne var nervøse for om han spiste nok af flasken. Lægerne var lidt uenige på dette punkt, og det endte med at vi bad om et døgns timeout, hvor han slap for sonden og kun spiste af flasken. Dette forløb heldigvis så godt at vi ikke så mere til sonden efter dette.
Han måtte dog forblive indlagt på sygehuset. Dels fordi han skulle igennem sine 20 antibiotikabehandlinger over 5 dage og dels fordi de som nævnt var nervøse for hans vandladning. Denne nervøsitet har sidenhen vist sig at være ubegrundet, da han klarer både vandladning og afføring uden de store problemer. Da han skulle ultralydsundersøges for anden gang i blæren og urinvejene, tissede han da også på både sygeplejersken og ultralydslægen, og så var den bekymring ligesom slut :)
Antibiotikabehandlingen blev afsluttet onsdag til midnat og torsdag, lillejuleaften, gjorde vi klar til at komme hjem. Lægerne havde desværre meget travlt med andre mere syge børn, så det blev eftermiddag inden vi alle 4 kunne tage hjem til Asåvej.
Der er kommet flere billeder fra opholdet på sygehuset her.
Vi nåede altså hjem og holde juleaften, men udover det har det været så som så med overhovedet at bemærke julen for os. Juleindkøbene var jo stort set overstået midt i november for en sikkerheds skyld og derudover har det primært været en daglig portion kalenderlys og Pyrus i første halvdel af december, som har udgjort julehyggen. Dog var Pia og jeg inde og købe julegaver til vores dejlige børn på selve den dag, hvor fødslen fandt sted. Den første igangsætningspille havde nemlig ikke den store effekt. Men det havde den anden, så faktisk købte vi julegaver og hyggede os på café bare 9 timer før Alexander kom til verden :)
Juleaften var ganske hyggelig, men for mig var det desværre en hård omgang med træls mave og hovedet fuld af snot. Men vi hyggede os og fik det bedste ud af det. Julie holdt ud næsten helt til midnat og Alexander sov det meste af dagen væk. Der er billeder fra julen på dette link. Også 2. juledag hos mormor forløb godt. Faderen var ovenpå igen og fik derfor mere glæde af julemaden denne dag. Julie legede godt med fætter Jonas og Alexander sov og spiste og ikke ret meget andet.
Alexander er i det hele taget utroligt nem. Med næsten 4 uger på bagen er kolik-risikoen efterhånden passé, selvom vi har svært ved helt at række armene i vejret efter de første måneder vi var igennem med Julie. Men udover en temmeligt voldsom og meget pludseligt opstået sult, der som oftest ledsages af en grædetur, som var han faldet ned fra vuggen, samt lidt pyller når han prutter og sk*der er han en lille engel. Kun et par enkelte aftener har han haft lidt uro i kroppen og svært ved at finde ro, men generelt lever han en rytme, som hedder sove, spise, skiftes, sove, spise, skiftes, 1-1½ times socialt samvær, sove, spise...osv. Det er næsten for godt til at være sandt, men det er jo så også en slags belønning for at vi havde "den hårde baby" først :)
Vi har haft besøg af såvel sundhedsplejerske og specialsygeplejerske et par gange. Begge er imponerede over hans udvikling. Han vokser og trives rent fysisk og er samtidig mentalt en vaks dreng. Han er meget nem at få øjenkontakt med og reagerer på forskellige ting. Vi fik at vide at vi skal til såkaldt ganeråd i Århus med kirurg, tandlæge, talepædagog og specialsygeplejerske enten 9. februar eller 9. marts. Her vil det videre forløb blive planlagt og den første operation finder sted i slutningen af april eller starten af maj. Vi fik desuden at vide at der på grund af spaltens størrelse hos Alexander er risiko for at vi skal igennem 2 operationer med 3 måneders mellemrum for at resultatet bliver optimalt. Men dette er langt fra sikkert. De laver den løsning, som giver det flotteste resultat.
Alexander lever udelukkende af mælk fra mor. Mens hun ikke i starten formåede at producere nok mælk til at dække Alexanders behov, er hun sidenhen blevet til et guldrandet malkekvæg. Hun producerer omkring 1½ liter mælk i døgnet, hvilket er omtrent det dobbelte af Alexanders behov, så vores fryser bugner allerede af overskydende mælk. Vi er nu i gang med den svære kunst at skære ned på produktionen og intervallerne for udmalkningerne uden at stoppe produktionen og uden at give knuder i brysterne. Indtil videre er vi gået fra 8 til 6 udmalkninger og går nu ned på 5 i døgnet uden at det indtil videre er gået ud over mængden af mælk.
Mens Alexander er et lille dydsmønster, har vi til gengæld fået problemer med storesøsteren. Overordnet har hun taget fantastisk godt imod sin lillebror. Hun forpasser ikke en chance for at give ham et nys, ae ham på kinden, hjælpe med et tæppe eller lege lidt for vildt med ham. I dagplejen praler hun med at "Alexander er skidesød" (hvor har hun lige dét fra?) og hun skal hele tiden lige høre til hvor han befinder sig, hvis han er uden for synsvinkel. Men overfor forældrene er hun til gengæld blevet temmeligt trodsig. Specielt i forbindelse med putningerne om aftenen er der problemer. Putningerne tager gerne 2-3 timer uanset hvilken taktik vi lægger for dagen. Hun vil have os i nærheden hele tiden og bliver hysterisk hvis vi ikke er det. Oven i dette har hun haft en sygdomsperiode på næsten 3 uger med ondt i halsen, ondt i ørerne ondt i maven, tynd mave og masser af snot. Først efter 14 dage mente lægen at hun var "syg nok" til at få penicillin mod mellemørebetændelse, hvilket da også har haft god effekt i forhold til snotten, hosten og den tynde mave. Julie brokker sig dog stadig over ondt i ørerene og konstant ondt i maven. Vi kan dog ikke finde ud af om hun siger det for at få opmærksomhed eller om der virkelig er noget om snakken.
Hermed er jeg nået tilbage til indledningen på dette indlæg. For den sidste del af indlægget skrives faktisk mere end et par timer efter at jeg begyndte på indlægget. I mellemtiden har jeg måttet kæmpe med at få Julie til at sove. Utroligt nok tog det i dag kun omkring en time og 3 kvarter at få hende til at sove. Det er lykkedes og jeg er nu på plads i sofaen til en alt for kort aften sammen med konen. Derfor har vi ikke fået opdateret bloggen før nu. Efter at Julie er blevet rask har vi haft planer mens Julie har været i dagpleje. Mens Julie er hjemme og vågen er det ikke muligt at skrive et sådant indlæg. Dertil kræver hun for meget opmærksomhed, hvilket også er OK. Det er jo også hyggeligt at lege med hende.
Jeg mangler lige at nævne at vi jo lagde hus til nytårsaften for vennerne. Det var en usædvanligt stille aften, dels på grund af de mange børn, dels på grund af at hele 3 af deltagerne skulle op på arbejde tidligt næste morgen. De fleste gæster gik inden kl. 1 og de sidste kl. 1.30. Der var vist ingen der nåede en promille på ret meget over 0,2. Der er billeder fra aftenen på Picasa.
Derudover er der lagt nye billeder op fra efter hjemkomsten fra sygehuset. Disse billeder kan findes her.
Til sidst skal der lyde en kæmpe tak for opmærksomheden og de mange gaver i forbindelse med Alexanders fødsel. Det har været overvældende med de mange gaver. Ikke mindst et stort tak for de mange som også har tænkt på Julie i denne forbindelse. Vi har lagt billeder af gaverne ind så I kan se hvad vi har fået.
