Riget - Dag 9 og hjemkomst

Medierne kunne ikke helt finde ud af om askeskyen ville komme til at forhindre flytrafik over Danmark i løbet af dagen eller ej. Panikken var derfor så småt begyndt at indfinde sig, for vi var i dén grad parat til at komme hjem. Heldigvis havde vi bestilt fullflex-billetter, som kunne afbestilles uden omkostninger, så det gjorde vi for så i stedet at bestille nye billetter hos SAS med afgang to timer tidligere. Billetterne var godt nok halvanden hundrede kroner dyrere end de oprindelige, men det var godt givet ud, selvom det skulle vise sig at det eneste vi fik for pengene var en kop kaffe og en tidligere hjemkomst.

Det gik helt problemfrit med at få lagt Alexander i narkose og få fjernet stingene. Han vågnede efter en lille times "kunstig" søvn og var ret hurtigt ovenpå og glad igen. Personalet på afdelingen var søde til at hjælpe os med at komme hurtigt afsted, så vi kunne nå den nye flyafgang. Vi fik taget afsked med personalet og vores medindlagte og fik udvekslet kontaktoplysninger med parret fra Randers. Opholdet på Riget har alt i alt været en positiv oplevelse på trods af at det jo ikke ligefrem var noget vi gik og glædede os til på forhånd. Vi er i hvert fald mere rolige frem mod vores næste besøg om et års tid.

Turen til lufthavnen og flyturen hjem gik med en stort set konstant grædende Alexander på armen og med en usædvanligt pylret Julie, som var ved at dejse om af træthed. Det var med stor glæde at vi endelig var hjemme i vores eget hus.

Der er lige lidt helt friske billeder fra da Alexander kom tilbage fra operationsgangen. På billederne er plastrene over arret fjernet til ære for hospitalsfotografen, så det giver os fin mulighed for at se kirurgens fine arbejde.

Hermed er det slut med fortællingen fra Riget i denne omgang. Bloggen for familien Larsen fortsætter selvfølgelig ufortrødent, dog med markant sjældnere opdateringer.

Riget - Dag 6, 7 og 8

Nu hvor jeg har sat mig til at opdatere bloggen ser jeg at vi ikke har taget nye billeder af Alexander i 3 dage. Det er jeg ked af, da planen jo egentlig var at I kunne følge med i hans udvikling og fremgang efter operationen. Vi må lige råde bod på det ved næste snarlige opdatering. Dér vil han jo så også have fået fjernet stingene, som jo er næste programpunkt her på Riget. Det finder sted i morgen tidlig tirsdag kl. 8.00, altså præcis en uge efter operationen. Utroligt som spædbørn heler så hurtigt! Han skal igen i fuld narkose og skal derfor faste fra i nat kl. 2.00 og kan så få en flaske med sukkervand kl. 5.30. Vi har et par gange set arret i forbindelse med udskiftning af plastrene over munden, Det ser ganske nydeligt ud og vi er meget godt tilfredse med kirurgens arbejde. Næsen er ikke 100% symmetrisk, men så godt som og pænere end man turde håbe på for bare en uge siden. Læben er faktisk superflot lavet. I morgen ryger den tidligere gule tampon (nu nærmere brune af gamle blodrester) ud. Plastrene skal han have på et stykke tid endnu efter hjemkomsten for at holde på arret. Manchetærmerne røg af søndag, da én af sygeplejerskerne syntes at vi skulle prøve uden. Og Alexander har vist at han ikke længere behøver at have dem på. Han får stadig panodil og kløestillende. Sidstnævnte kan vi dog godt trappe ned når stingene bliver fjernet, så dette tager en stor del af kløen. Panodilen skal selvfølgelig også stille og roligt trappes ned. Under hans bad her til aften viste han sit gamle jeg ved glad at plaske det meste af baderummet og faderen til.

Det går efterhånden helt fint med spisningen. Efter at have prøvet os frem har vi fundet frem til en brugbar fidus med at han skal ligge i barnevognen, i skråstolen eller på puslebordet (tjah, nærmest bare alle andre steder end hos far og mor). Og så skal vi bruge de mellemstørrelse suttehoveder, som vi selv har medbragt hjemmefra på specialsygeplejerskens anbefaling. Vi har dog været en tur i værkstedet for at lave nye huller i siderne på suttehovedet, så han ikke sprøjter mælken direkte op i ganespalten. Han spiser også fint med grød, så vi er ret fortrøstningsfulde. Nu mangler vi bare at få kørt en soverutine ind som før igen.

Det er gået helt fint med at have Julie herovre siden farmor og farfar tog hjem søndag formiddag. Hun har måske nok sovet lidt mindre her end hun ville derhjemme, men det har faktisk ikke givet anledning til problemer. Der er masser at lege med her på afdelingen. Søndag gik vi en tur ned og fodrede svaner og ænder ved søerne inden det vilde uvejr brød løs sidst på eftermiddagen. Julie syntes det var spændende at kigge efter lyn og lytte til torden. I dag mandag har Julie og far haft en superhyggelig tur i Københavns Zoo, hvor vi tog en bus ud til. Efter en eftermiddagslur til Julie, var vi alle en tur på en nærliggende legeplads. Der er billeder fra Zoo og legepladsen her.

Når stingene er blevet fjernet i morgen tidlig, skal vi en tur til fotografen her på Riget og have taget "efter-billeder" og så skal vi nok til en udskrivningssamtale. Vi har flybilletter retur til Aalborg kl. 14.25, så vi følger spændt med i askeskyens færden. Det vil næsten ikke være til at bære, hvis vi ikke kan komme hjem på grund af en askesky. Vi glæder os meget til at komme hjem til vores egne trygge rammer og slappe af.

Riget - Dag 4 + 5

Afdeling 3082 blev torsdag eftermiddag lukket ned og vi blev flyttet til afdeling 3084, hvor der udover læbe-ganespaltebørn også bl.a. er børn som ligger med benene i stræk samt børn med rygproblemer. Den første dag på den nye afdeling flyttede vi som ønsket sammen med den lille pige Maja samt hendes forældre Michael og Jannie fra Randers. Allerede fredag var der dog blevet udskrevet flere børn så vi igen kunne få et værelse for os selv.

Der er op- og nedture i forhold til Alexander. Optur er det selvfølgelig at vi for hver dag kan se at hans sår heler fint og at han i skrivende stund ikke har behøvet morfin i det meste af et døgn. Han får dog stadig panodil suppleret med en kløe-stillende medicin, da såren i næsen og munden eftersigende klør ganske afsindigt. Og han må jo bare ikke klø i det! Det er også optur at han er vild med at få grød og vand på ske og at vi har fået de første smil og grin fra ham. Optur var det også at han i går fik taget sonden ud, så han nu kan nøjes med plasteret over munden og tamponen i næsen. Det er til gengæld nedtur at han ikke helt kan finde ud af at tage mælk af sutteflasken. Det må også være vildt mærkeligt for ham at have fået sådan en lille mund. Og når vi så samtidig har tilladt os at udskifte hans kæmpe suttehoved med ét som er lillebitte for at beskytte hans mund, så er det heller ikke nemt. Det har ført til en del frustration hos såvel Alexander som hans forældre. Men det går stille og roligt fremad. Der er formentlig udsigt til at han skal have manchetærmerne på i i alt 3 uger. Det er lidt synd, men selvfølgelig til hans eget bedste.

Det at Alexander ikke længere får morfin gør også at vi får lov at tage ham med ud og trille i barnevognen når han sover. Så i dag gik vi en tur i det fantastiske vejr i Fælledparken i en lille times tid. Dejligt at komme lidt ud i friheden!

Julie kom herover torsdag eftermiddag. Det var et fantastisk dejligt gensyn. Hun bruger den første del af dagen rundt i København med farmor og farfar og så kommer de ind på Riget sidst på eftermiddagen. I dag er de fx i Tivoli. I går var far dog en tur forbi deres hotelværelse for at se fodbold på TV. De har nogle kanaler, som ikke findes på Riget :)

Det er virkelig en fin løsning, som vi har fået lavet med farmor og farfar. Det er vi meget taknemmelige for at det kunne lade sig gøre. Fra i morgen formiddag når farmor og farfar tager hjem og indtil vi selv kan tage hjem på tirsdag, har vi Julie hele tiden. I morgen er der fri besøgstid fordi der er weekend, så der kan vi alle være sammen hele dagen. Mandag tager Julie og far nok en tur i zoo inden besøgstiden starter kl. 14.00. Tirsdag må vi søge om en dispensation fra besøgstiden.

Der er nye billeder på Picasa

Riget - Dag 3

Her på fjerdedagen begynder vi så småt at føle os hjemme her på afd. 3082 på Riget. Personalet er utroligt rare og omgivelserne er lavet så hyggelige som det nu kan lade sig gøre på et hospital. Vi må dog finde os i senere i dag at blive flyttet til naboafdelingen på grund af den forestående helligdag og weekend, hvor de altid slår de to afdelinger sammen for at kunne spare personale. Det betyder formentlig også at vi må give afkald på den luksus det har været at være alene på et dobbeltværelse. Vi har dog aftalt med personalet at hvis det er nøvendigt at vi skal flytte sammen med nogen, at det så bliver med et par fra Randers, som vi i forvejen taler en del med og som har en datter med dobbeltsidet læbe-gumme-ganespalte.

Dagen i går forløb stille og roligt. Alexander sov en del i løbet af dagen, men var til gengæld vågen i næsten 3 timer i træk sidst på eftermiddagen. Han virker ikke generet af operationen i sig selv. Han bliver dog ked at det når virkningen af den smertestillende medicin aftager og selvfølgelig når han er sulten. Man kan også fornemme at det generer ham en smule at han ikke kan få sine fingre i munden på grund af de manchetærmer (en form for læderærmer) han har på for netop ikke at kunne ødelægge såret. Han vil også meget gerne om på maven og ligge, men heller ikke dette kan lade sig gøre, dels på grund af ærmerne, dels på grund af risikoen for at slå næsen/munden i jorden og dermed ødelægge såret. Til gengæld går det fint med at trække vejret igennem det ene fri næsebor når han sover. Det havde han lidt svært ved at finde ud af i starten. Han har jo sonden i det ene næsebor og en stor tampon i det andet for at holde på næsens form, mens syningerne heler. Tamponen skal forblive i næsen så længe som muligt indtil den selv ryger ud eller indtil han skal have fjernet stingene på tirsdag. Dette vil i øvrigt kræve en ny narkose, men tager kun max. en halv times tid, og vi får lov at tage hjem samme dag hvis alt går vel.

Lige nu tæller vi ned til at Julie kommer sidst på eftermiddagen sammen med farmor og farfar. Vi glæder os utroligt meget til at se Julie igen (og såmænd også farmor og farfar :)).

Der er lagt nye billeder i albummet.

Riget - Dag 2 - Operationen

Så kom dagen hvor den store operation skulle finde sted. Alexanders sidste måltid inden 6 timers faste fandt sted kl. 01.30 i nat og kl. 05.30 kunne han få en portion sukkervand til at stille den værste sult.

Klokken 06.30 kom far over fra patienthotellets spartansk indrettede gæsteværelser, og vi kunne give Alexander hospitalstøjet på og så ellers bare vente på at klokken nærmede sig 8.00. Kl. 7.50 kom portneren og tog os med ned på kirurgisk afsnit. Efter lidt ventetid på at lægen skulle indfinde sig, var vi klar til at lægge Alexander i fuld narkose. Vi var ad flere veje blevet advaret imod dette øjeblik, som kan være en voldsom oplevelse, men vi syntes ærligt talt ikke at det var så slemt. Han græd selvfølgelig over at de måtte holde masken fast om hans mund og næse, men udover dette, tog han faktisk det hele meget pænt, selvom han vist godt de senere dage har kunnet fornemme at der var noget under opsejling.

Da Alexander var i drømmeland, blev vi smidt ud, og da Pia havde fået et velfortjent bad, gik vi indad mod byen for at få en gang brunch. Det vil sige at det troede vi da at vi gjorde, men vi skulle lige have lidt kyndig hjælp fra en lokal før at vi kom på helt rette vej. Men vi endte med at finde et sted ved Kultorvet kaldet Klaptræet, som serverede en ganske habil brunch. Efter lidt indkøb i de omkringliggende supermarkeder, gik vi tilbage mod Riget, denne gang en lidt kortere rute :)

Vi kom tilbage til Riget ca. 4½ time efter at vi tog afsked med Alexander, så vi troede lige at vi kunne tage en slapper. Men bare 10 minutter senere kom kirurgen forbi med beskeden om at operationen var vel overstået og at Alexander snart ville komme op. Operationen var gået helt efter bogen. Alexander havde stort set ikke blødt og kirurgen var selv meget tilfreds med resultatet. Hun havde valgt at lave den forreste del af ganen, da spalten var for bred til at tage den bagerste del. Det har den ulempe at han vil have lidt sværere ved at lære at tale indtil at de får lavet den bageste del af ganen. Til gengæld har det den store fordel at han får lavet resten af ganen formentlig allerede inden han bliver halvandet år, så han derefter får nemmere ved at lære at tale. Så på kort sigt er det skidt for hans tale, men på længere sigt er det godt for hans tale.

Resten af dagen er for vores vedkommende gået med på skift at holde Alexander og så nyde ham i de ½-timers perioder han har kunnet holde sig vågen. Han er en tapper lille gut. Lige da han vågnede fra narkosen, var han selvfølgelig meget ked af det. Men de øvrige gange han har været vågen, har han været nysgerrig og opmærksom. Vi mangler stadig det første smil fra ham, men han har det efter omstændighederne rigtigt godt. Han får løbende smertestillende i form af panodil og morfin. Det skal han have de næste par dage, så han er mere eller mindre smertefri hele tiden. Udover at koncentrere os om Alexander har vi også nydt den store interesse fra venner og familie via Facebook, telefon, SMS og Skype. Det har virkelig varmet med den store indlevelse, de positive tanker og de mange krydsede fingre. Det hjalp altsammen - tak for det!

Der er billeder fra dagens forløb på Picasa.

Riget - Dag 1

Klokken var kun 5.00 i morges, da vækkeuret bimlede som start på en længe ventet, men med begrænset glæde imødeset, tur. Nemlig turen til Rigshospitalet, hvor Alexander skal igennem sin første, og største, operation for hans læbe-gumme-ganespalte.

Egentlig startede de hårde tider allerede i går aftes, hvor vi afleverede vores lille prinsesse Julie hos farmor og farfar. Selvom vi da godt er klar over at hun får alletiders ferie sammen med dem, så bliver det et stort savn at skulle undvære hende i næsten 4 hele døgn inden hun kommer herover med dem på torsdag. Men afleveringen af Julie gik let og smertefrit. Faktisk var det lige før der skjulle overtalelse til at trække hende væk fra Lilleper og Far Til Fire for at komme og sige farvel til os, men det er jo nok næsten også den bedste måde, det kan foregå på. Allerede i dag har vi snakket med Julie og farmor over Skype i et kvarters tid. Dejligt at have det som en mulighed.

Klokken 8.10 landede flyet planmæssigt i Kastrup og kl. 9.00 ankom vi til Rigshospitalet halvanden time før vi skulle møde. Dette gav os tid til at smide baggagen op på afdeling 3082, hvor vi hører til den næste uges tid, inden vi kunne indtage en længe ventet morgenmad i hospitalets café. Efter rundvisning på den lille hyggelige afdeling, havde vi en lille snak med vores søde sygeplejerske, Mia. Det bliver primært hende, som skal følge os under vores ophold her. Efter lidt tid kom så en ung lægestuderende og lavede nogle forskellige undersøgelser på Alexander. Man kunne godt fornemme at hun ikke var helt tør bag ørerne :) Alexander blev bl.a. målt og vejet. 74 cm. og godt 8,2 kg.

Senere gik turen ned til hospitalets fotograf for at få taget før-billeder, og en efterfølgende tur ned og snakke med en anæstesilæge, som fortalte om den narkose, som Alexander skal i under operationen.

Efter frokost skulle vi så tale med kirurgen, Pernille, som skal operere Alexander i morgen. Hun kunne bl.a. fortælle at hun først i morgen under operationen beslutter sig for om hun vil lukke den forreste eller den bageste del af ganen. Det afhænger simpelthen af hvad der bedst lader sig gøre. Hun kunne desuden fortælle at det formentlig ikke bliver muligt for hende at lave en "perfekt" næse. Dertil er Alexanders spalte for bred. Udover at hun skal samle læben og ringmusklen rundt om munden, skal hun også forsøge at bygge næsen op med næsevæg og såkaldt næsebund. Og med så bred en spalte som han har vil han formentlig ende med en skæv og lidt flad næse i én eller anden grad. Det vil nok ikke være så tydeligt mens han er lille, men når han kommer i puberteten og næsen vokser, vil det blive tydeligere. Så hun sagde mere eller mindre direkte at der kommer en fjerde, kosmestisk, operation i 18-års alderen, hvor han skal have rettet næsen til, såfremt han ønsker det.

Med alle samtalerne vel overstået, kunne vi tage Alexander i bad, så han er klar til operationen. Vi fik også lige selv taget lidt billeder, som I som sædvanlig kan finde på Picasa.

Aftenen har længe været afsat til et besøg hos Peter Hejler og hans kæreste, Pia. Vi blev dog enige om at det var bedre at mødes på en café i nærheden af Riget, så det endte med et rigtigt hyggeligt besøg på Den Franske Café ved Sortedamssøen. Så tager Julie formentlig en tur ud og besøger Peter og Pia sammen med far når de skal have tid til at gå inden besøgstiden starter på Riget efter at farmor og farfar er taget hjem. Vi glemte desværre at få kameraet med på caféen, så der er ingen billeder derfra.

Klokken er nu blevet 21.25, så det er snart sengetid. I morgen kl. 8.00 starter operationen, så kryds hvad krydses kan. Når vi har lagt ham i narkose, skal vi overlade ansvaret i hænderne på de dygtige læger og kirurger i over 5 timer. Vi planlægger at gå en lang tur og få en gang brunch.

Vi satser på at smide en stak efter-billeder ind i morgen aften. Disse vil dog nok være præget af en del plaster og blod, så der går nok nogle dage inden vi rigtigt kan se resultatet.

Dåb, operation og andre nyheder

Som overskriften antyder, har især to ting fyldt en del i vores liv den seneste tid. Dåben, som vi med kort varsel måtte stable på benene inden operationen, da datoen for denne blev kendt, og så den forestående operation af Alexander.

Vi havde jo fra starten fået at vide at Alexander skulle opereres når han var 3-4 måneder. Vi har efter ganerådet i Århus fået at vide at de har ændret denne procedure, så man nu venter til barnet er omkring 5 måneder. Alexander skal derfor opereres midt i maj. Vi skal ankomme på Rigshospitalet på hans 5-månedersdag den 16. maj. Denne dag vil gå med diverse samtaler med kirurger, narkoselæge, sygeplejersker m.m. Om aftenen aflægger vi et besøg hos min barndomskammerat Peter Hejler og hans kæreste Pia. Morgenen efter skal Alexander så opereres. Efterfølgende venter yderligere ca. en uges ophold på "Riget". Vi har fået lavet en fantastisk aftale med farmor og farfar, så de passer Julie hos dem fra søndag aften til torsdag, hvor de tager hende med på miniferie i København frem til søndag, så vi forældre både kan være 100% hos Alexander de første dage, og efterfølgende kan være tæt på begge vores børn. En løsning som vi er super glade for. Når farmor og farfar tager hjem søndag, bliver Julie hos os i København de sidste par dage. Så må vi få det til at passe med at vi har Julie på skift uden for besøgstiderne, hvor ikke engang søskende må befinde sig på afdelingen. Der bliver i øvrigt tale om én enkelt operation - og ikke to - af knap 5 timers varighed. 

Med beskeden om at Alexander skulle opereres når han blev 5 måneder, fik vi pludselig travlt med at stable en dåb på benene. Vi havde planlagt at dåben skulle finde sted efter operationen, men et barn skal jo døbes eller navngives inden det bliver 6 måneder og så blev det hele pludselig lidt presset. Men det lykkedes os at få holdt dåben skærtorsdag den 21. april og det blev en på alle måder god dag for os alle. Alexander var vågen og glad da han fik vand i håret, hvorefter han faldt i søvn under resten af seancen. Vejret var helt sublimt med solskin fra en skyfri himmel og en temperatur et godt stykke over 20 grader. Folk kunne derfor frit opholde sig både indenfor og ude i haven i det fantastiske vejr. Vi vil gerne takke jer alle for en god og mindeværdig dag, som vi vil se tilbage på med glæde. Også tak for alle de flotte gaver.

Der er masser af billeder fra dåbsdagen på Picasa.

Alexander udvikler sig stadig helt forrygende. Vi havde sundhedsplejerske i dag og han blev målt til 72 cm. og 8,1 kg. Det er angiveligt en hel del for en knejt på 4½ måned. Men han spiser også godt. Ca. 900 ml. bliver det til om dagen. I et stykke tid har han kun fået modermælkserstatning (og en flaske vælling, som vi dog gik fra igen, da den tilsyneladende ikke mættede ham mere end mælken). De seneste par uger er vi så småt startet op med grød. Risgrød eller hirsegrød med frugtmos om morgenen og så kartoffel-/grøntsagsmos til aftensmad. Det varierer lidt hvor interesseret han er i at spise det, men det går fint nok med at slubre det i sig. Af og til kommer det dog op i spalten og ud igennem næsen. Men så har han da prøvet skemad inden han for alvor skal igang med dette et stykke tid efter operationen.

Han er blevet helt skrap til at holde hovedet selv. Specielt de seneste dage har han gjort store fremskridt med hvor lang tid ad gangen han vil holde hovedet. Han kan selv rulle fra ryggen til siden. Det er kun et spørgsmål om tid, før han kommer hele vejen rundt. Han kan blive ret ekstatisk når han er glad. Ifølge Julie "vrikker han med numsen", og det er faktisk ikke helt forkert. Samtidig pludrer han mere og mere. Meget i form af "rullen i halsen" og nogle "snorkelyde", som skyldes spalten.

Julie udvikler sig også helt vildt. Få dage inden hun blev 2½ år smed hun bleen og blev renlig, mere eller mindre på eget initiativ. Hendes "uheld" kan tælles på én hånd, så det er bare rigtigt flot. Hun snakker konstant! Hvis ikke det er alverdens spørgsmål hun slynger om sig, så er det fortællinger og historier om alle mulige ting, som hun har oplevet. Hun er også tit i drillehumør, hvor hun finder på alle mulige narrestreger, hvor hun selv synes at det er drønsjovt. Det er en fantastisk alder hun har lige nu! Hun snakker meget om at hun glæder sig til at hun skal starte i børnehaven, men der er jo næsten et halvt år til endnu.

På grund af den forestående operation går Pia hjemme med begge børn for tiden. Vi er blevet rådet til at gøre hvad vi kan for at undgå enhver smitterisiko i de sidste 3 uger op til operationen. Der har været skoldkopper i Julies dagpleje og der er smitterisiko næsten helt frem til operationen, da der er en dreng som endnu ikke har haft det. Hvis Alexander får nogen former for sygdom frem til operationen, vil den blive udsat, hvilket vi meget nødig vil risikere, da vi så kan miste den gode aftale med farmor og farfar, far har booket orlov m.m. Vi er derfor meget forsigtige med hvad vi foretager os. Det er selvfølgelig kedeligt at måtte sige nej til en række ting, som vi egentlig har lyst til, men sådan må det lige være indtil operationen er overstået.

Klokken er ved at blive mange, så det er sengetid, men én af de nærmeste dage kommer der flere billeder op fra de sidste par måneder samt måske en "Best of..." af Julie-citater.

Tiden er kommet...

...for et nyt indlæg på bloggen og nye blandede billeder på Picasa.

Kort efter det forrige indlæg på bloggen blev vi enige om at det måtte have en ende med puttemareridtet hver eneste aften, når Julie skulle sove. Vi lod gråd være gråd og efter at den hysteriske gråd den første aften varede i knap to timer, blev det forholdsvis hurtigt bedre og bedre. Puttetiden er stadig som regel på en times tid, men det er heller ikke så galt, nu hvor hun ikke længere kræver at vi skal sidde ved hendes side indtil hun sover. Nogle få gange sover hun efter ganske kort tid i sengen. Det er en kæmpe lettelse at slippe af med de gamle puttevaner. Hvorfor var det lige at vi ikke gjorde det noget før?!

Problemerne med Julies trodsighed generelt har også aftaget en del. Hun har vænnet sig til at Alexander er en fast del af hendes liv, men først og fremmest har hun nu haft en sammenhængende periode på omkring 2 uger uden sygdom for første gang siden Alexander kom til verden. Nu håber vi at hendes immunforsvar er ved at være i topform igen. Når hun har ondt i maven nu, kan det klares ved at slå en prut eller spise noget mad :)

Alexander er stadig en englebasse. Langt de fleste dage sover han 2-3 timer ad gangen om dagen, hvorefter han er vågen og social i 1-1½ time. Om aftenen er han gerne vågen i et par timer og sover så 3-4 ad gangen om natten mellem måltiderne, hvorefter han straks sover videre. Maven er fint i gang, og der har ikke været antydningen af kolik. I modsætning til Julie gylper han så godt som aldrig, så han er simpelthen bare nem.

Alexander har været til 5 ugers tjek hos lægen og der var ingen anmærkninger. Han var vokset til 61 cm. på daværende tidspunkt. På hans to måneders fødselsdag havde vi besøg af sundhedsplejersken Lis. Hun målte ham til 65 cm. og knap 6,5 kg. Han er altså vokset med 10 cm. på to måneder. Med den fart er han 115 cm. når han fylder 1 år og overhaler sin far når han er omkring 2 år og 4 måneder :)

Far

Alexander

Alexander smiler rigtigt meget, nogle gange endda med "grinelyd". Han er blevet meget opmærksom på sine hænder, som bliver studeret og suttet på. Han dasker også til legetøjet over legetæppet. Han kan sagtens løfte hovedet op, men løfter det for højt op og får overbalance til én af siderne. Han må lige øve sig noget mere :)

Ganeråd i Århus (ja, jeg ved godt at det staves med dobbelt-a nu, men det nægter jeg!) er nu fastsat til onsdag den 9. marts. Herefter vil vi få besked om det videre forløb. Vi laver en dag ud af det i Århus med vandretur på strøget og frokost.

Pia har i skrivende stund netop malket ud for sidste gang. Det er gået rigtigt fint med langsomt at trappe ned, så mælken nu stort set er stoppet med at løbe til. Vi har udskiftet to daglige måltider med mælkeerstatning og tærer derudover på vores enorme mælkelager fra fryseren. Det bliver helt rart at få plads til madvarer i fryseren igen :) Han spiser gerne både den optøede modermælk og mælkeerstatningen.

Vi har lidt imod vores vilje valgt at droppe babysvømningen for Alexanders vedkommende. Dels har vi fået at vide at han på grund af spalten og infektionsrisiko ikke må dykke og dels vil operationen og de forudgående 3 ugers "isolation" komme i vejen for svømmelektionerne. Vi må derfor i stedet selv tage ham med i svømmehallen nogle gange og så lave nogle af de øvelser, som vi lavede med Julie.

For såvidt angår Pia og jeg har vi hidtil haft en aftale om ikke at lade den anden være alene om aftenputningen og generelt være så meget hjemme som muligt, mest på grund af de problemer vi havde med Julie. Nu begynder vi stille og roligt at give hinanden flere "friheder". Således var Pia på alene-shoppetur i lørdags og jeg tager til fodbold inklusiv opvarmning på næste lørdag. Putningen er vi dog fortsat fælles om lidt tid endnu.

Der er kommet småfolk til i omgangskredsen på det sidste. Vuk og Line har fået Lærke og Janni og Peter har fået Magnus. Stort tillykke til jer!

Tiden flyver...

Tiden flyver når man hygger sig, og det har vi gjort på trods af nogle forventelige småproblemer, som jeg vender tilbage til. Men vi har desværre ikke kunnet finde den store tid til at opdatere bloggen før nu. Jeg skriver dette siddende på en spisebordsstol, mens jeg putter Julie. Jeg har formentlig god tid til at formulere mit indlæg, men det vender jeg tilbage til i forbindelse med ovenstående.

Først vil jeg lige følge op på et par af de problemer, som blev nævnt i forrige indlæg på bloggen. Der er jo sket meget siden. For det første så kom der fint styr på den infektion, som Alexander havde i kroppen. Antibiotikaen virkede uden anmærkninger.

Hullet i lungen har vi ikke hørt mere til, men vi kan da tydeligt se at han trækker vejret meget mere roligt nu end de første dage. Fantastisk at kroppen på den måde formår at reparere sig selv.

Allerede om mandagen, altså dagen efter forrige indlæg, blev Alexander taget ud af kuvøsen og over i en vugge. Dette var endnu én af mange små opture, som vi fik undervejs i opholdet på neonatalafdelingen. Det virker noget mindre dramatisk med en vugge i stedet for den sterile og indelukkede kuvøse. Sonden var dog i perioder røget tilbage i Alexanders hals, da nogle af lægerne var nervøse for om han spiste nok af flasken. Lægerne var lidt uenige på dette punkt, og det endte med at vi bad om et døgns timeout, hvor han slap for sonden og kun spiste af flasken. Dette forløb heldigvis så godt at vi ikke så mere til sonden efter dette.

Han måtte dog forblive indlagt på sygehuset. Dels fordi han skulle igennem sine 20 antibiotikabehandlinger over 5 dage og dels fordi de som nævnt var nervøse for hans vandladning. Denne nervøsitet har sidenhen vist sig at være ubegrundet, da han klarer både vandladning og afføring uden de store problemer. Da han skulle ultralydsundersøges for anden gang i blæren og urinvejene, tissede han da også på både sygeplejersken og ultralydslægen, og så var den bekymring ligesom slut :)

Antibiotikabehandlingen blev afsluttet onsdag til midnat og torsdag, lillejuleaften, gjorde vi klar til at komme hjem. Lægerne havde desværre meget travlt med andre mere syge børn, så det blev eftermiddag inden vi alle 4 kunne tage hjem til Asåvej.

Der er kommet flere billeder fra opholdet på sygehuset her.

Vi nåede altså hjem og holde juleaften, men udover det har det været så som så med overhovedet at bemærke julen for os. Juleindkøbene var jo stort set overstået midt i november for en sikkerheds skyld og derudover har det primært været en daglig portion kalenderlys og Pyrus i første halvdel af december, som har udgjort julehyggen. Dog var Pia og jeg inde og købe julegaver til vores dejlige børn på selve den dag, hvor fødslen fandt sted. Den første igangsætningspille havde nemlig ikke den store effekt. Men det havde den anden, så faktisk købte vi julegaver og hyggede os på café bare 9 timer før Alexander kom til verden :)

Juleaften var ganske hyggelig, men for mig var det desværre en hård omgang med træls mave og hovedet fuld af snot. Men vi hyggede os og fik det bedste ud af det. Julie holdt ud næsten helt til midnat og Alexander sov det meste af dagen væk. Der er billeder fra julen på dette link. Også 2. juledag hos mormor forløb godt. Faderen var ovenpå igen og fik derfor mere glæde af julemaden denne dag. Julie legede godt med fætter Jonas og Alexander sov og spiste og ikke ret meget andet.

Alexander er i det hele taget utroligt nem. Med næsten 4 uger på bagen er kolik-risikoen efterhånden passé, selvom vi har svært ved helt at række armene i vejret efter de første måneder vi var igennem med Julie. Men udover en temmeligt voldsom og meget pludseligt opstået sult, der som oftest ledsages af en grædetur, som var han faldet ned fra vuggen, samt lidt pyller når han prutter og sk*der er han en lille engel. Kun et par enkelte aftener har han haft lidt uro i kroppen og svært ved at finde ro, men generelt lever han en rytme, som hedder sove, spise, skiftes, sove, spise, skiftes, 1-1½ times socialt samvær, sove, spise...osv. Det er næsten for godt til at være sandt, men det er jo så også en slags belønning for at vi havde "den hårde baby" først :)

Vi har haft besøg af såvel sundhedsplejerske og specialsygeplejerske et par gange. Begge er imponerede over hans udvikling. Han vokser og trives rent fysisk og er samtidig mentalt en vaks dreng. Han er meget nem at få øjenkontakt med og reagerer på forskellige ting. Vi fik at vide at vi skal til såkaldt ganeråd i Århus med kirurg, tandlæge, talepædagog og specialsygeplejerske enten 9. februar eller 9. marts. Her vil det videre forløb blive planlagt og den første operation finder sted i slutningen af april eller starten af maj. Vi fik desuden at vide at der på grund af spaltens størrelse hos Alexander er risiko for at vi skal igennem 2 operationer med 3 måneders mellemrum for at resultatet bliver optimalt. Men dette er langt fra sikkert. De laver den løsning, som giver det flotteste resultat.

Alexander lever udelukkende af mælk fra mor. Mens hun ikke i starten formåede at producere nok mælk til at dække Alexanders behov, er hun sidenhen blevet til et guldrandet malkekvæg. Hun producerer omkring 1½ liter mælk i døgnet, hvilket er omtrent det dobbelte af Alexanders behov, så vores fryser bugner allerede af overskydende mælk. Vi er nu i gang med den svære kunst at skære ned på produktionen og intervallerne for udmalkningerne uden at stoppe produktionen og uden at give knuder i brysterne. Indtil videre er vi gået fra 8 til 6 udmalkninger og går nu ned på 5 i døgnet uden at det indtil videre er gået ud over mængden af mælk.

Mens Alexander er et lille dydsmønster, har vi til gengæld fået problemer med storesøsteren. Overordnet har hun taget fantastisk godt imod sin lillebror. Hun forpasser ikke en chance for at give ham et nys, ae ham på kinden, hjælpe med et tæppe eller lege lidt for vildt med ham. I dagplejen praler hun med at "Alexander er skidesød" (hvor har hun lige dét fra?) og hun skal hele tiden lige høre til hvor han befinder sig, hvis han er uden for synsvinkel. Men overfor forældrene er hun til gengæld blevet temmeligt trodsig. Specielt i forbindelse med putningerne om aftenen er der problemer. Putningerne tager gerne 2-3 timer uanset hvilken taktik vi lægger for dagen. Hun vil have os i nærheden hele tiden og bliver hysterisk hvis vi ikke er det. Oven i dette har hun haft en sygdomsperiode på næsten 3 uger med ondt i halsen, ondt i ørerne ondt i maven, tynd mave og masser af snot. Først efter 14 dage mente lægen at hun var "syg nok" til at få penicillin mod mellemørebetændelse, hvilket da også har haft god effekt i forhold til snotten, hosten og den tynde mave. Julie brokker sig dog stadig over ondt i ørerene og konstant ondt i maven. Vi kan dog ikke finde ud af om hun siger det for at få opmærksomhed eller om der virkelig er noget om snakken.

Hermed er jeg nået tilbage til indledningen på dette indlæg. For den sidste del af indlægget skrives faktisk mere end et par timer efter at jeg begyndte på indlægget. I mellemtiden har jeg måttet kæmpe med at få Julie til at sove. Utroligt nok tog det i dag kun omkring en time og 3 kvarter at få hende til at sove. Det er lykkedes og jeg er nu på plads i sofaen til en alt for kort aften sammen med konen. Derfor har vi ikke fået opdateret bloggen før nu. Efter at Julie er blevet rask har vi haft planer mens Julie har været i dagpleje. Mens Julie er hjemme og vågen er det ikke muligt at skrive et sådant indlæg. Dertil kræver hun for meget opmærksomhed, hvilket også er OK. Det er jo også hyggeligt at lege med hende.

Jeg mangler lige at nævne at vi jo lagde hus til nytårsaften for vennerne. Det var en usædvanligt stille aften, dels på grund af de mange børn, dels på grund af at hele 3 af deltagerne skulle op på arbejde tidligt næste morgen. De fleste gæster gik inden kl. 1 og de sidste kl. 1.30. Der var vist ingen der nåede en promille på ret meget over 0,2. Der er billeder fra aftenen på Picasa.

Derudover er der lagt nye billeder op fra efter hjemkomsten fra sygehuset. Disse billeder kan findes her.

Til sidst skal der lyde en kæmpe tak for opmærksomheden og de mange gaver i forbindelse med Alexanders fødsel. Det har været overvældende med de mange gaver. Ikke mindst et stort tak for de mange som også har tænkt på Julie i denne forbindelse. Vi har lagt billeder af gaverne ind så I kan se hvad vi har fået.