Operationen er vel overstået!

Så er det værste overstået. Bekymringerne i ugerne op til, om Alexander nu nåede at blive rask fra sin mellemørebetændelse og de bivirkninger og allergiske reaktioner som fulgte oven på penicillinbehandlingen, kan endelig lægges på hylden. Operationen blev gennemført som planlagt og det gik godt.

Der er billeder fra dagen på Picasa.

Der skulle jo fastes fra i nat kl. 3.30. Det lykkedes dog at få en god portion youghurt i ham i går aftes, så vi kunne lade ham sove igennem indtil kl. 7.00, hvor der var tid til den sidste tår saftevand inden drikkefasten skulle sættes ind. Efter et bad og et par kilometer i legebilerne og Alexanders indtagelse af noget medicin, som gjorde ham temmelig "beruset", var det tid til at tage turen ned på 3. etage, hvor operationsstuen stod klar med 4 personer til at tage sig kærligt af Alexander. Heriblandt var den dygtige kirurg, Pernille, som også opererede hans læbespalte og forreste del af ganen sidste år, og der var minsandten også en overlæge med navnet Rolf :) Vi forsøgte at give narkosemasken med list, men var nødt til at holde Alexander til sidst. Da han sov sødt, gik far og mor en tur ned på Østerbrogade, hvor vi fandt "Kaffe Kapers", en hyggelig café i den vestlige ende af Fælledparken, hvor vi indtog en ganske udmærket brunch.

Kl. 12.00, 2½ time efter at vi havde taget afsked med Alexander, var vi tilbage på afdelingen. Vi måtte dog vente godt en halv time mere før Alexander kom tilbage til os. Tiden blev brugt på et dejligt gensyn med Julie på Skype. Da Alexander så småt kom til sig selv i mors arme var han noget konfus. Efter at have fået lidt at drikke og kigget sig lidt omkring faldt han i søvn igen, men kunne ikke helt finde ro. Til sidst faldt han dog i søvn hos far, hvor han sov i godt et par timer. Han har generelt været noget utilfreds, formentlig fordi han stadig har været påvirket af narkosen og haft kvalme. Hen mod aften er han dog tøet op og været klar til at drikke milkshake, spise mere yoghurt og drikke saftevand og han har også været klar til at lege og køre i bilerne. Manchetærmerne, som fikserer hans arme og forhindrer ham i at pille i arret, generer ham en del, men det vænner han sig forhåbentlig til inden alt for længe. Han skal jo have dem på i op til 3 uger.

Selve operationen gik godt. Den varede som nævnt i godt 3 timer i alt og kirurgen var rigtigt godt tilfreds med forløbet. Han havde kun blødt meget lidt under operationen og efterfølgende har der heller ikke været meget sivning derfra. Det lykkedes også at sy drøbelen sammen. Hans spalte viste sig at være bredere og dybere end de regnede med, men det gik fint alligevel.

Vi har hele tiden forventet at komme hjem tidligst mandag, men der viser sig at være en god chance for at vi kommer hjem allerede søndag. Det håber vi på. Ikke mindst for Julies skyld. Vi Skypede med hende igen her til aften og efter at have hyggesnakket med hende om alt og ingenting i en halv times tid, brød hun pludselig sammen og fortalte hulkende hvor meget hun savnede os. Puha, det skar i hjertet. Hun og vi tæller dagene til vi er hjemme...