tirsdag den 24. maj 2011

Riget - Dag 9 og hjemkomst



Medierne kunne ikke helt finde ud af om askeskyen ville komme til at forhindre flytrafik over Danmark i løbet af dagen eller ej. Panikken var derfor så småt begyndt at indfinde sig, for vi var i dén grad parat til at komme hjem. Heldigvis havde vi bestilt fullflex-billetter, som kunne afbestilles uden omkostninger, så det gjorde vi for så i stedet at bestille nye billetter hos SAS med afgang to timer tidligere. Billetterne var godt nok halvanden hundrede kroner dyrere end de oprindelige, men det var godt givet ud, selvom det skulle vise sig at det eneste vi fik for pengene var en kop kaffe og en tidligere hjemkomst.

Det gik helt problemfrit med at få lagt Alexander i narkose og få fjernet stingene. Han vågnede efter en lille times "kunstig" søvn og var ret hurtigt ovenpå og glad igen. Personalet på afdelingen var søde til at hjælpe os med at komme hurtigt afsted, så vi kunne nå den nye flyafgang. Vi fik taget afsked med personalet og vores medindlagte og fik udvekslet kontaktoplysninger med parret fra Randers. Opholdet på Riget har alt i alt været en positiv oplevelse på trods af at det jo ikke ligefrem var noget vi gik og glædede os til på forhånd. Vi er i hvert fald mere rolige frem mod vores næste besøg om et års tid.

Turen til lufthavnen og flyturen hjem gik med en stort set konstant grædende Alexander på armen og med en usædvanligt pylret Julie, som var ved at dejse om af træthed. Det var med stor glæde at vi endelig var hjemme i vores eget hus.

Der er lige lidt helt friske billeder fra da Alexander kom tilbage fra operationsgangen. På billederne er plastrene over arret fjernet til ære for hospitalsfotografen, så det giver os fin mulighed for at se kirurgens fine arbejde.

Hermed er det slut med fortællingen fra Riget i denne omgang. Bloggen for familien Larsen fortsætter selvfølgelig ufortrødent, dog med markant sjældnere opdateringer.

2 kommentarer:

  1. Hei!

    Har lest litt i bloggen din, og håper det går bra med den vesle prinsen.

    Jeg fødte selv en datter med ensidig leppe/ganespalte for en drøy måned siden, og fant bloggen din da jeg søkte rundt på internett. Veldig spennende å følge dere gjennom dagene på sykehuset, og å se hvor fint legene har sydd leppen hans. Håper det gror godt, og at Alexander er ved godt humør.

    Vennlig hilsen Veronica

    SvarSlet
  2. Hej Veronica,

    Tak for din besked. Dejligt at vide at vores blog måske kan være en lille hjælp til andre i samme situation som vores. Vi skal nok snart smide billeder af hvordan Alexander ser ud nu - ca. 3 uger efter operationen. Held og lykke med din datters operation når I kommer dertil.

    Med venlig hilsen
    Familien Larsen

    SvarSlet